Erling's hjørne

HVAD NU !!!!!

Skrevet tilbage i slutning af 2013
Hvad nu !!


 

Mon ikke alle på nuværende tidspunkt, havde forventet at krisen var ved at være fortid. Vi må nok klart erkende at den stadig, er meget nærværende. Det vi nu oplever, er hvordan de syd europæiske lande, kæmper med enorme underskud. Det ene møde med de Europæiske finansministre, efter det andet, hvor de forsøger at finde løsninger. Er Euroen en truet mønt art? Risikerer vi et større økonomisk sammenbrud i Europa? Og hvem er den næste? Store spørgsmål der kræver svar. Vi er i gang med en test af det Europæiske samarbejde. Det skal nu stå sin prøve. Hvad gør vi i Danmark, vi forsøger med øget grænsekontrol. En fuldstændig idiotisk handling. Undskyld udtrykket, men vi har brug for at øge eksporten, tiltrække turister, invitere videns arbejdere og almindelig arbejdskraft. Vi får et stort behov i fremtiden. Derfor er det uansvarligt, at øge grænsekontrollen, vi har jo valgt at være en del af det Europæiske samarbejde, den beslutning bør vi bakke op om. Ved at øge grænsekontrollen sender vi et klart signal, til vore naboer, at de er uønskede. Et signal der kan få store konsekvenser for det Danske samfund på sigt.

Jeg synes også at vore politikere ikke helt har forstået alvoren, omkring Dansk erhvervs store økonomiske problemer. De nødvendige reformer udebliver. Vi kommer ikke fra start. Nødvendigheden af at få gang i det Danske samfund, stiger dag for dag. Et kommende valg, har sat tingene i stå. Jeg så gerne at et energi forlig kom på plads. Politikerne har klart tilkendegivet, at de vil alternativ energi. Dansk landbrug står klar med råvaren, vi har gyllen og anden bio materiale. Vi venter kun på at der vedtages beslutninger, der gør det økonomisk attraktiv, at etablere biogas anlæg. Vi i Sønderjysk Biogas, har medlemmerne og aftagerne på plads. Vi har gjort forarbejdet og kan starte hurtigst muligt, efter et energiforlig. Men politikerne lader vente på sig. Forstå det hvem der kan. En mulighed for at skabe indtjening og vækst, specielt i yderområderne. De lokale borgmestre har rettet henvendelse til folketinget og kraftigt opfordret til delforlig så vi kan komme i gang. Landbruget har også presset på. Samt alle initiativtagere, både landmænd og branche organisationerne. Men lige lidt hjælper det. Alle har travlt med at klandre landbruget, for dens store gæld. Biogas produktion, kunne være en ekstra indtjening til landbruget, der gør at flere ville kunne overleve. Det ville også mindske risikoen for bankerne.

Hvem tror på at vi i fremtiden kan bibeholde den høje velfærds status vi har i dag. Jeg tror det bliver svært. Derfor bliver det nødvendigt at gennemføre reformer omkring skatten, lønniveauet, konkurrence evnen, rammevilkårene for erhvervs livet og delvis selvfinansiering, af forskellige service ydelser. Jeg tror også, at vi i fremtiden, som familier bliver nødt til, at tage større ansvar, for vore børn og vore ældre. Samfundet kan ikke bære den voksende byrde, der kommer efter, at der bliver flere og flere på offentlig forsørgelse. Der skal flere i arbejde, det skal være vanskeligere at gå på kontant hjælp, der skal mere hjælp til selv hjælp. Vi skal tage mere ansvar om os selv og vore nærmeste. Upopulære tiltag, som ingen ønsker, men som bliver nødvendig for, at vi også i fremtiden kan sikre os selv og den kommende generation, et værdigt liv med en høj offentlig service, der sikrer de svageste et acceptabelt liv med indhold. Politisk ser vi fortsat for lidt handling. Hvis der ikke snart sker noget, bliver det en meget svær opgave at løfte. I takt med, at der er flere sydeuropæiske lande, der kommer i økonomisk uføre, bliver der et større behov for de øvrige EU lande skal bidrage økonomisk, til genoprettelse af de pågældende landes økonomi. Penge som vi burde bruge herhjemme til at løse nogle af de økonomiske og sociale udfordringer vi står overfor. Men fælles skabet har sin pris og den må vi nu betale. Men vi kan heller ikke undvære fælles skabet mere, det løb er kørt.

Vi i landbruget står også overfor nogle store udfordringer. Foreløbig er der udsigt til store revolutionære handlinger. Mottoet er konsolidering. Det arbejdes der på alle steder. Minimering af tab og at øge indtjeningen, så vi liver mindre sårbare i fremtiden. Strukturen i landbruget vil ændre sig, vi er nok ikke helt klar endnu, men det kommer. Sammensætningen i landbruget skal gennemgå en rekonstruering, der skal mere fokus på at inddrage andre økonomiske spillere på banen. Der skal flere til at løfte den økonomiske byrde, landbruget bærer rundt på. Landbruget udgør i dag en meget lille del på den politiske bane. Derfor bliver rammevilkårene derefter. Vi har behov for, at der er andre der taler landbrugets sag. Der ser jeg, at hvis der kommer eksterne investorer ind i landbrugs sektoren, så vil der også være mere lydhørhed overfor de udfordringer, landbruget står overfor. Der vil være flere økonomiske interessenter, der politisk vil forsøge at sikre deres investeringer og at skabe de rette vilkår for, at der også i fremtiden, er et økonomisk potentiale i at producere fødevarer i Danmark.

Hvis der skal mere natur til, må det nødvendige areal opkøbes af samfundet. Det er et ønske i samfundet at der etableres mere natur, derfor er det også naturligt, at det er samfundet der ejer den pågældende jord og har ejendomsretten. Derved beholder landmanden sin produktion og samfundet får sin natur.

Vi som landmænd står overfor nogle store udfordringer. Vi beklager os ikke, vi skal selv løfte opgaven. Det gør vi også gerne. Vi spørger kun om lidt forståelse og en lille smule arbejdsro. Det ville være skønt hvis visse personer i dette samfund, ville dæmpe retorikken lidt. Og ha lidt tålmodighed. Vi har som landmænd ikke ønsket den nuværende situation. Vi har lavet de samme fejl som rigtigt mange andre også har. Vi troede ligesom det øvrige samfund, at træerne voksede ind i himlen. Det gjorde de ikke. Det var en brat opvågning og vi gnider stadig søvnen ud af øjnene og forstår nok ikke helt, hvad det var der skete. Men ved fælles hjælp kommer vi også helskindet ud på den anden side.

Men ellers går det godt. Familien er sund og rask. Dyrene har det godt. Medarbejderne er glade. Og alle arbejder hårdt, men med glæde.

Indtil næste gang

Erling

Wow.  Fedt at være landmand.

 

Når jeg en tidlig morgen ser ud over markerne og dyrene i vore åbne stalde, badet i den livgivende opgående sols stråler, bølger der et brus af lykke gennem kroppen. En tidlig morgen, når en ny dag begynder og medarbejdere der ankommer, med smil på læben og fyldt med ny energi og er klar til den nye dag og de udfordringer der venter, så glemmer man alt om økonomiske problemer, politiske krav, hadske læserbreve, den globale krise, sygdomme og kritiske røster, der ikke ønsker landbruget nogen fremtid.

Dage som disse, i det frostklare skær, badet i sollyset, findes der intet andet erhverv i denne verden, der kan tilfredsstille og skabe glæde, på samme måde, som det at være landmand.

Den gode historie starter hver morgen kl. 6.00 og slutter først når der er sagt godnat, til alle dyrene, og man har sikret sig at alle har det godt, omkring kl.23.00. Og den gode historie har vi hver dag, 365 dage om året.

Selvom der er store udfordringer, ved at være landmand og dem er der mange af, har vi valgt at fokusere på det positive, vi har valgt, at hver dag er den første dag i det nye liv, vi har valgt at intet skal overskygge glæden, ved at ha evnen og muligheden, for at være en del af denne fantastiske natur og rige dyreliv.

DET ER VINTER. Når vinteren raser og sne og kulde trænger ind overalt, er det fascinerende at se dyrene boltre sig, selv om det fryser tocifrede minusgrader, betyder det intet for dyrene, de synes bare det er sjovt. Vi løber rundt, indhyllet i flere lag termotøj, med små åbninger for øjne og mund og forsøger ihærdigt, at holde mekanikken optøet og holde gang i vandcirkulationen, så dyrene hele tiden har adgang til frisk vand. Dage som disse kan være rigtig ubehagelige, men på den anden side, så er det dage som disse, der giver en familie som vores, en rigtig skøn fornemmelse af fællesskab, at vi hører sammen, at vi er der for hinanden, Følelsen af at intet i denne verden kan skille os ad, en form for samhørighed, som ikke kan beskrives med ord. Når en dag som denne er tilendebragt og vi er samlet sent om aftenen til det sidste måltid, før vi går i seng, har man altid en følelse af mæthed, en tilfredsstillelse med livet og det man i løbet af dagen har bidraget med.

Når knopperne på træerne begynder at blive synlige, når græsset begynder at ændre farve fra den kedelige brune og matte kulør, til den lysegrønne og senere mørke grønne farve, begynder kroppen at skrige efter at komme op og i gang. Når solens stråler sniger sig ind om sengen og dyrene begynder at vågne, så er livet sgu da dejligt. Man kan da ikke lade være med at prikke lidt til konen, selvom kl. kun er 5.30 DET ER FORÅR.

Traktorerne står på spring, finpudset og serviceret i løbet af vinteren, de er klar til at komme ud og arbejde på markerne. Chaufførerne ha kløe i numserne og kan ikke vente tiden an, til jorden er klar, til at markarbejdet kan begynde. Den sidste frost og de sidste vandpytter skal lige være væk først,, for ikke at lave skade på jorden, men så kører det også løs, i de næste 9 måneder, indtil det sidste foder til dyrene er bragt hjem.

Det er varmt, solens stråler hæver temperaturen op til et godt stykke over de 25 grader, dyrene ligger stille og roligt i skyggen og nyder livet i fulde drag. Nogle enkelte har søgt op til foderbordet, for lige at ta en lille snack, før de også holder siesta. DET ER SOMMER.  Der hvor kalvene er, går en stor gruppe turister rundt, de er med på en guidet tur rundt på gården. - Vi har nemlig besøgslandbrug. - De er vældig fascineret af kalvene, specielt børnene, men bare vent når de først kommer over til kælvnings afdelingen, tror jeg de bliver overrasket, der er nemlig en kælvning i gang og det kan som regel vække stor interesse og så bliver der stillet mange spørgsmål. Det er altid sjovt.

Medarbejderne går stille og roligt rundt, alle arbejdsopgaver er løst og nogle er på ferie, vi andre nyder dagen og det gode vejr. Der sænker sig en indre ro, tingene er i orden, dyrene har det godt, afgrøderne står fint på marken, livet er dejligt.

Om kort tid skal majsen bjærges, det er det sidste foder der mangler at blive høstet, så skulle alle lagre være fulde og der skulle være foder nok til alle til næste høst. Det er lidt småkoldt om morgenen DET ER EFTERÅR. Alle medarbejdere har været på sommerferie. Vi fik også tid til at holde lidt ferie. I denne lidt kolde og fugtige tid, begynder vi så småt at forberede os på vinterens komme. Græsplænen skal lige slås en sidste gang. Vi tjekker lige om cirkulationen på vandet virker som det skal. Vi får lige det sidste vedligehold på maskiner og bygninger udført, inden vinteren kommer.

 Turisterne kommer stadig, men har nu en lidt anden påklædning på, bikinien er lagt på hylden og varmt tøj er trukket ned over ørerne.

Året er næsten omme. Der er tid til at gøre status. Vinterens kulde har lagt sin kolde hånd om vores lille verden. Det er koldt og mørkt om morgenen. Alle dyrene har trukket vinter pelsen på. Medarbejderne har fundet det varme tøj frem. Der er meget arbejde der er flyttet ind på kontoret. Budgetter skal udarbejdes. Beholdninger skal tælles op. Regnskabets time står for døren. Resultatet skal gøres op. Der skal evalueres på året der gik. Hvad gik godt og hvad gik galt. Hvordan kan tingene gøres bedre.

I vintertide er der altid mange møder. Det er tiden hvor man mødes med sine kollegaer og drøfter små og store problemer, fremtidens udfordringer. Man deler erfaringer og løsninger med hinanden. Der plejer også at dukke nogle af de sjove historier frem, der hvor landmanden eller medarbejderen har dummet sig eller båret sig meget uheldigt ad.

Hvis vi lige ser bort fra de store tunge mørke skyer, der hænger over vores erhverv i øjeblikket, ja så er livet som landmand noget af det bedste på denne jord.

     

 

Verden set med en landmands øjne.

 

Når man nu skal kigge tilbage på året der gik, er der flere ting der gør sig gældende. Året der nu rinder ud, har været usædvanligt på mange måder. Det der kender tegner 2010 er den store globale Finans krise, som fortsatte sin invaderende og ødelæggende virkning på verden. Den høje standard af velfærd vi har i Danmark blev pludseligt sat til debat. Flere politikere tog emnet op og stillede spørgsmåls tegn ved, om vi også i fremtiden kunne bibeholde, den høje standard på velfærd, som vi efter nogle rigtig gode år, har vænnet os til. Rigtig mange blev usikre på hvad fremtiden bringer. Vi blev bragt godt og grundigt ud af fatning. Mange mistede modet og fremkom med den ene dommedags profeti efter den anden. Andre havde evnen til at bevare overblikket og agere derefter og kom nogenlunde uskadte igennem. Mange mistede deres gode arbejde. Industrien stod pludselig og kunne ikke afsætte deres produkter. Ingen skulle bygge og renovere, hvilket gav store problemer for bygge industrien. I landbruget faldt indtjeningen drastisk, samt værdien af aktiverne blev reduceret kraftigt, hvilket bevirkede at rigtig mange landmænd stod tilbage og var pludselig teknisk insolvente. Bankerne gik fuldstændig i koma og smækkede kassen i for alt og alle. Fra at alting for blot et par år siden, buldrede derudaf med hundrede kilometer i timen, gik alting næsten i stå og verden slæber sig i øjeblikket af sted, med sneglefart alting foregår nærmest i slowmotion.

 Politikerne var på ingen måde forberedte og havde store problemer med at træffe de rigtige beslutninger. De brugte mere tid på at skændes med hinanden og komme med det ene dårlige forslag efter det andet, end at føre en forsvarlig politik der kunne skabe vækst.

 Vi i landbruget følte virkelig at i stedet for at få kickstartet erhvervet og få sat gang i udviklingen af de gode og bæredygtige projekter, ja så valgte man fra politisk hold, at bebyrde erhvervet med endnu flere byrder end der allerede var blevet erhvervet pålagt. Politikerne mere eller mindre bevidst, fik trukket i håndbremsen, hvilket betød at krisens varighed blev forlænget. Man glemte at se hvordan blandt andet tyskland fremprovokerede væksten og derved kom væsentlig bedre ud af krisen end mange andre lande.

2011 vil politisk blive præget af det forestående valg. Som det altid sker op til et valg går det politiske arbejde i stå, indtil valget er overstået. Danmark og danskerne kan ikke leve med at det politiske arbejde bliver sat i bero, i en længere periode. Situationens alvor taget i betragtning, er det meget nødvendigt at valget bliver afholdt først i det nye år, så den nye regering kan komme tilbage i arbejdstøjet hurtigst muligt og få gennemført nogle reformer, der kan sætte gang i væksten igen så vi kan komme tilbage på rette spor.

 Indenfor landbruget, har vi desværre ikke set det værste endnu. Der er mange tvangs aktioner som er blevet udskudt, fordi tabene ville være for store og fordi ingen har kunnet få finansiering til overtagelse af kapital lidende ejendomme.

 2011 kan blive skelsættende for dansk landbrug på flere måder. Der er mange politiske krav der skal opfyldes, der er store tab der skal finansieres, der er mange landmænd og deres familier der med tunge skridt må forlade deres livsværk, med store økonomiske tab til følge. Verden ser lige pludselig helt anderledes ud.

Hvordan ser fremtiden så ud kan man spørge sig selv. Ingen kender svaret, men jeg tror at dem der kommer bedst ud på den anden side, er dem som har modet til at gøre tingene anderledes. Der skal tænkes kreativt, vi skal ud og skaffe alternativ kapital, vi skal være mere uafhængige af det etablerede finansierings system. Det øvrige samfund skal være med til at finansiere fødevare produktionen i Danmark. Det er trods alt samfundet og det politiske system, der stiller så store krav til produktionen, at det gør at vi ikke kan konkurrere på lige vilkår med landmændene i andre EU lande.

Jeg tror ikke selveje vil være den fremtidige landbrugs kultur i Danmark. Jeg tror at vi i stigende grad vil se andre finansierings former i landbruget. Fødevare produktionen i Danmark, vil efterhånden blive opbygget som andre virksomheder i Danmark, hvor det er den udefra komne kapital, der vil sætte retningslinjerne for den fremtidige landbrugs produktion. Evnen til at omstille sig, vil være afgørende for fremtiden i Dansk landbrug og jo før vi indser nødvendigheden af, at vi får gjort op med nogle af de gamle dyder og kommer ud af vores tornerose søvn og omstiller os til den nye verden, jo bedre kommer vi ud af krisen og jo større forspring får vi i forhold til vore konkurrenter.

Mange kapital lidende landbrug ville med held, kunne lægges i nogle selskaber med central styring, hvor der ville være dygtige og professionelle landmænd, der ville kunne overtage styringen og bringe mange af de nødlidende ejendomme fornuftigt ud af krisen. Det ville kræve kapital og engagement fra anden side. Men jeg tror tiden er ved at være moden til omstilling. Jeg tror også at der ligger mange muligheder i en anden form for finansiel konstruktion end den vi kender i dag.

Mange vil så stille det spørgsmål om hvem der skal investere i disse landbrug. Det øvrige samfund samt pengeinstitutter og fonde og hvad der ellers er af interessante investorer på markedet, skal være med til at finansiere disse brug. Så skal der udbetales afkast i forhold til indtjening og det overskud det genererer. Hvad er egentlig forskellen på om vi betaler rente og afdrag eller vi betaler afkast af overskuddet. Der hvor fordelen ligger det er at der hurtigere kan skiftes ud i ledelsen hvis landbruget ikke lever op til det forventede og det vil også være meget lettere at agere i et volatabilt marked og man kan hurtigere tilpasse sig markedet og efterspørgslen, hvilket i fremtiden vil være alt afgørende for den videre eksistens af Dansk landbrug. Samarbejde på tværs, mere selvforsynende, mere specialisering på kerneområder, mere og bedre professionel styring og for manges vedkomne større og bedre økonomisk indsigt i den daglige drift. Der skal sættes focus på at man gør det man er bedst til og overlader de andre opgaver til andre.

Jeg tror fortsat på et bæredygtigt landbrug i Danmark, men vi skal tilpasse os til nye tider. Dansk landbrug skal gøres til folkeeje forstået på den måde at den danske befolkning skal føle ejerskab til gode danske fødevarer og de skal kunne identificere sig selv i udlandet med dansk landbrug. Vi skal ha genetableret dansk landbrug som et af Danmarks førende flagskibe.

 

Med venlig hilsen og godt nytår til alle.

Erling A. Christensen      

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 14:47

Åbningstider?

04.03 | 14:04

Hej
ring til mig 20946522 kh Karin

04.03 | 13:10

Hej. Vil det være muligt at komme på besøg, med en børnehave på tirsdag? Mvh michelle

04.06 | 12:11

Hej
Ja desværre
L&F giver kun til børn fra 0. Klasse og opefter:)
Vh Karin