Uge 27
Nu skal I bare høre….
Vi har været på tur til Tjekkiet i 6 dage, sammen med vores børn – vores venner og deres børn og svigerbørn.
Vi er altid 4 par, der har holdt sammen i mange år. Vi har det sjovt og er alle med på den værste.
Denne tur var en bustur sammen med en gruppe fra Tinglev. I alt var vi ca. 57 personer.
Vældig søde mennesker og mange friske unge håndboldspillere.
Vi startede ud lørdag morgen, efter et par hektiske dage herhjemme.
Vi var nede i Tjekkiet til aften, og fik noget godt at spise, og fandt os lidt tilrette.
Søndag havde vi fri om formiddagen indtil middag, hvor turen så gik hen til et sted, hvor der var High Rope Climbing.
Først blev man instrueret i sikkerhed, og hvordan man skulle arbejde sammen tre og tre.
Så gik det ellers op i højden.
Der var mange forskellige udfordringer, og I kan se lidt mere om det i billedalbummet, jeg har kaldt siden Aktion – Tjekkiet.
Vejret var tung og det småregnede, men ikke koldt, så det var rigtig passende til udfordringerne.
Om aftenen hyggede vi os, og gik en tur ned i den by, vi boede i.
Om vinteren var der her ski område, så der var masser af butikker og restauranter.
Mandag var vi en tur i Prag, hvor vi kunne gå rundt og se de forskellige seværdigheder og hygge os.
Først var vi på det gule marked, hvor vi pruttede og handlede om lidt forskelligt. Jeg fik f. eks. et par sandaler til 30,00 kroner. Bagefter var vi i den gamle bydel, hvor vi havde et par timer til at udforske og se de forskellige ting.
Tirsdag var vi på Wild River Rafting.
Det havde regnet meget i mange dage så vandstanden var rigtig høj. Man fortalte os, at det ikke kunne blive mere vildt.
Nu er det jo sådan, at vi har sejlet kano utrolig mange gange, så vi forventede os det helt store kick.
Det var der så desværre ikke noget af. Der var et sted, hvor der var lidt sus i det, men ellers en flot og roligt tur ned af en stor flot flod.
Hvad gør man så, så laver man sin egen vilde tur.
Vi var 7 voksne i vores båd. Bo – Lisbeth – Sara – Rasmus – Sanne og Erling og mig selv.
Det startede med, at vi indbyrdes havde vandkamp.
Vejret var dejlig varmt, så det var faktisk dejligt.
Vi var den bagerste båd, men inden længe havde vi sejlet forbi alle de andre 5 både, og ingen gik fri for en ordentlig gang vand. Hvilket vi i hvert fald også fik undervejs.
Sara var fænomenal til at få vand med åren, og Lisbeth heppede os frem, så de kunne høre det helt i Polen.
Om båden havde guide eller ikke, der var ingen MERCI.
Det var kun fra vores egen bus der fik, så anstændige var vi dog.
Vi havde tørt tøj med i bussen, for vi var jo forberedt på Wild River Rafting….
Efter at være tør igen, gik vi hen for at få middagsmad. Det var forudbestilt, fordi vi derefter skulle gå op i bjergene for at klatre og rappelle.
Vi, der havde meldt os, prøvede det alle, nogen mere som andre, men vi var alle godt tilfredse med os selv, da dagen var omme.
Mit store højdeskræk blev ikke overvundet, men jeg kom ned ved at rappelle, og det var såmænd ikke mere end 35 meter ned ud over en klippekant, hvor man halvvejs nede ikke mere havde kontakt med klippen, men hang ude i luften, og skulle fire sig selv ned.
Erling – Johnny og Jennifer kravler bare derudaf, så de nåede alle rigtig langt op ved klatringen på klipperne, lodret op af forskellige sværhedsgrader af væggene, og for dem var rappellingen ikke så slem.
Så nu var meldingen, kan du rappelle, kan du også de sorte pister UHAAAA
Men det var rigtig fedt at bryde sin egen grænse.
Om aftenen var vi nede i byen for en drinks.
Onsdag havde vi fri til om eftermiddagen, hvor vi skulle ud at bobslæde.
Erling – Johnny og et par fordrev formiddagen med at leje mountainbikes, og suste rundt op og ned i bjergene.
Jennifer og mig selv, og en pæn flok af gruppen gik en lang tur i naturen. Vi tog med skiliften op og gik ca. 10 km ned på 2 timer og 15 minutter inkl. pause til is.
Og det resulterede i et par ømme hofte og ømme muskler.
Det er jo ikke lige bjergvandring, vi er vandt til, herude vestpå i det flade landskab.
Om aftenen havde vi sat hinanden stævne - Tinglev mod Visby i rundbold.
Jeg tror ikke, Tinglev var klar over, hvor skøre vi er.
Vi stillede om med kampråb og alle i hvide tshirt’s - sorte streger i ansigtet og blå pandebånd, hvor der stod Visby på.
Vi fik kamp til stregen, og det var ved at gå lidt for meget op i dyst, men alle var igen glade, efter først at have tygget lidt på resultatet og spillet.
Det var jo kun for sjov, men når der spilles, så spilles der for at vinde.
Fredag pakkede vi fra morgenstunden og derefter kørte vi til Terresienstadt.
Vi var inde at se denne arbejdslejr – koncentrationslejr.
UHA, hvor har der været frygtelige tider i historien.
Man bliver helt nedtrykt og kan ikke forstå, det der bliver fortalt, har fundet sted.
Men absolut sundt at se.
Derefter fik vi aftensmad ved en dansker, der havde en restaurant – Hotel derinde i selve byen og så gik turen hjem.
Bussens aircondition var dog i mellemtiden gået i stykker og der var ikke mindre en 30 graders varme.
Så vi svedte med anstand, selv om vi kun sad i shorts og toppe.
Chaufførerne var utrolig kede af situationen, men der var ikke andet at gøre, end at drikke en masse vand og holde humøret oppe.
Det hjalp da vi kom på motorvejen og natten sænkede sig. Fredag, tidlig morgen var vi hjemme på Parkvej.
Nærmere kl. 5.15
Så vi satte vaskemaskinen i gang, sagde hej til lille Kia, som faktisk var vokset utrolig meget, i de dage vi havde været væk, og sov så til midt på formiddagen.
Så gik turen for Erling over på kontoret og ud i stalden, og jeg skulle lige have hjemmefronten lidt ordnet, og så var jeg også på min post på kontoret.
Men vi har haft mange sjove, spændende, og udfordrerne oplevelser på ferien, så nu kan vi godt komme i gang med dagens dont igen.
Det sundt, lige at komme ud og se lidt andet som køer, ude godt men hjemme bedst.
Herhjemme var det gået rigtig godt, og de havde endda haft besøg af en stor gruppe fra Høje Taastrup,
Så vi er rigtig heldige, at have vores dygtige ansatte, der både kan tage ansvar, og udrette de forskellige arbejdsopgaver, der end forefalder.
Man ved jo aldrig, hvad der kan ske i løbet af en dag, når man arbejder med levnede dyr.
Jeg vil smutte og ønske jer alle en rigtig god weekend
Karin