ugen der gik 2017

Uge 13 og 14

Vi er nu sidst i marts og vejret er virkelig dejligt om dagen. men nætterne er kolde med ned til 2 graders frost, så der er udfordringer hos kalvene. De har endnu en tyk pels og sveder om dagen, for så at skulle kunne holde varmen om natten.

Vi havde en jerseykalv der pludselig lå død, og det er en akut lungebetændelse, der tog den. Det går bare så hurtigt, og det er rigtig træls, når man virkelig prøver på at være på dubberne hele tiden, med at spotte de mindste tegn på foranddringer.

Det kommer som lyn fra en klar himmel.

Men ellers er vi sluppet billigt. Vi får masser af kalve og de klarer sig rigtig godt. Jeg har lagt nogle små videoer ud på Facebook på Besøgslandbrug Søndergården. Jeg vil prøve at  fange nogle af alle de sjove øjeblikke vi har hver dag, når vi omgåes dyrene.

Vi oplever så mange sjove ting, hvis man lige har øje for det, der sker lige nu og her. Men det er svært at fange, f. eks. På billeder eller video. Dyrene er virkelig herlige, og de har personlighed.

Vi har enkelte køer der lige brummer, når man går forbi dem.

Det er ikke fordi de er arrige eller bange, men bare lige en markering, at ” Jeg har set dig”

Andre står og ruller og leger med tungen, så de ligner otte taller.

Jeg har et lille klip video, hvor en ko står og napper en anden ko på yveret.

Osv.

 

Mads er tilbage fra ferie her i uge 14, og det var godt han kom igen. Alle igloer er fulde af kalve og vi skal have flyttet rundt. Igloerne skal vaskes og desinficeres for så at blive taget i brug igen, med det samme.

 Claus er stadig på barsel, så vi har lidt travlt i disse uger.

 

Vi har ansat Kim Moustsen som kommer og malker hver eftermiddag. Det giver John mere tid til at ordne alle de andre mange ting.

Alle yder en kanon indsats.

 

Erling og jeg var ude i Lydersholm med 16 kalve i dag, og samtidig kunne vi lave kontorarbejde undervejs i bilen. Telefonen kimer det meste af tiden, og der er mange beslutninger, der skal tages hele tiden.

 

Jeg har haft besøg af en gruppe fra Nord Friesland tæt på den Hollandske grænse. De var landbrugselever som var et par dage Danmark, for at se forskellige landbrug mm.

 

I sidste weekend var vi på weekendtur med alle de gæve kvinder fra vores tøseklub.

Vi havde vores mænd med og det var så hyggeligt.

Vi mødtes i Middelfart, hvor vi skulle på Bridge Walking på den gamle Lillebæltsbro.

Bagefter tog vi til et lækkert sommerhus nær Bogense. Her kunne vi spille pool og dart og vi hyggede med dejlig hjemmelavet mad og lidt godt at drikke.

Vi dansede og hujede rundt til langt ud på natten.

Efter at have forladt sommerhuset kørte alle hver til sidst, og vi tog en køretur ned på Sydfyn, hvor Erling cyklede 40 km og Lisbeth og jeg var følgebil. Senere gik vi en tur langs standen og så tog vi færgen til Als og derfra over Bylderup Bov hjem.

 

I morgen torsdag skal vi have hele stald 4 til klovbeskærer. Det bliver en travl dag.

Så jeg vil slutte her og vender tilbage i næste uge

Ses Karin

 

 

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 14:47

Åbningstider?

04.03 | 14:04

Hej
ring til mig 20946522 kh Karin

04.03 | 13:10

Hej. Vil det være muligt at komme på besøg, med en børnehave på tirsdag? Mvh michelle

04.06 | 12:11

Hej
Ja desværre
L&F giver kun til børn fra 0. Klasse og opefter:)
Vh Karin