ugen der gik 2017

Foråret er så småt ved at komme, og Claus Clausen er begyndt på markarbejdet. Vi har haft mange dejlige dage med sol og varme.

Det er skønt og giver fornyet energi. Før vi ser os om er alle markerne grønne igen og alt eksploderer i tusindvis af farver. 

Claus har også været rundt og har trimmet alle læhegn, så grene ikke generer maskinerne, der skal køre i markerne. Hvis det biver gjort før de springer ud, bliver det ikke grimt og forrevet at kigge på.

Hjemme i stalden er der masser af kælvninger og det hele kører rigtig godt. Køerne giver godt med mælk, og alle ser glade og sunde ud :)

 

Vi er godt med, og det er rigtig dejligt. Claus Bennetzen er på barsel og Mads har fri, men det går rigtig godt med at få det hele gjort alligevel. Planlægning er kodeordet.

Trine er godt i gang med leantavlen, og det bliver rigtig godt at få den til at køre igen.

Den har stået stille siden vi gik over til malkestald.

Vi har været til generalforsamling i LDM forleden aften i Rødding.

LDM står for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Det var en god aften med faglig sparring og et godt indlæg til sidst angående de nye miljøregler. 

Tilbage til de små kalve.

Jeg har lagt et billede op af en skøn lille kviekalv. Den løber bagefter mig som en hund. Den har en speciel farve og skråler så snart den ser os, i håb om at vi kommmer hen at kæle med den.

Jeg ville tage en video, men det blev ikke så godt fordi den var i hælene på mig hele tiden :)

rigtig god weekend

Karin

 

 

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 14:47

Åbningstider?

04.03 | 14:04

Hej
ring til mig 20946522 kh Karin

04.03 | 13:10

Hej. Vil det være muligt at komme på besøg, med en børnehave på tirsdag? Mvh michelle

04.06 | 12:11

Hej
Ja desværre
L&F giver kun til børn fra 0. Klasse og opefter:)
Vh Karin